🌿 Om Klinik Aarup

Professionel fodpleje i rolige og trygge omgivelser

Mit navn er Lise, og jeg er lægeeksamineret fodplejer, uddannet i april 2025 fra Skønhedshuset i Vejle. Jeg driver Klinik Aarup fra min hjemme adresse – nærmere bestemt i en hyggelig og istandsat lade, hvor ro, omsorg og kvalitet er i centrum.
I vil kunne møde mine hunde Berta & Agnes , De vil ikke befinde sig i klinikken.


Efter mange år væk fra sundhedssektoren, hvor jeg tidligere har arbejdet som social- og sundhedshjælper & social- og sundhedsassistent, valgte jeg i 2024 at følge min mangeårige drøm om at blive fodplejer. Jeg ønskede igen at arbejde med mennesker – og samtidig skabe en fleksibel hverdag med plads til mit deltidsarbejde i transportbranchen. Det har vist sig at være det helt rigtige valg for mig.

Hos Klinik Aarup tilbyder jeg professionel fodpleje for alle aldersgrupper. Behandlingerne tilpasses altid dine behov – uanset om du kommer med hård hud, ligtorne eller blot ønsker forkælelse og wellness for dine fødder. Her er altid tid, nærvær og en god kop kaffe, te eller et glas vand under behandlingen.

Min klinik bygger på værdierne: kvalitet, faglighed, omsorg, nærvær og høj hygiejnestandard. Jeg gør mit ypperste for, at du føler dig velkommen og tryg – fra det øjeblik du træder ind.

Dine fødder fortjener det bedste – og det får de hos Klinik Aarup.

Samarbejde mellem og Klinik Aarup og Fodklinikken Ladefoged
Vi samarbejder på tværs af vores klinikker ved ferie og sygdom. Det betyder, at du som kunde altid kan få fodpleje – også når en af os ikke er tilgængelig.

Privatlivspolitik – Klinik Aarup

Jeg passer godt på dine personlige oplysninger, når du besøger vores klinik eller bruger vores hjemmeside. Her kan du læse, hvordan jeg behandler dine data i henhold til GDPR (Databeskyttelsesforordningen).

Hvilke oplysninger indsamler vi?


Jeg indsamler og behandler kun de oplysninger, der er nødvendige for at kunne tilbyde fodpleje og drive klinikken:

Almindelige oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, e-mail, betalingsoplysninger.

Helbredsoplysninger: Notater i din journal om dine fødder og helbredsmæssige forhold, som er nødvendige for korrekt behandling.

Hvad bruger vi oplysningerne til?

- At kunne udføre fodplejebehandlinger og føre journal efter gældende regler.

- At kunne kontakte dig vedrørende aftaler, aflysninger eller ændringer.

- At kunne sende fakturaer og overholde bogføringsloven.

- Kun med dit samtykke: udsendelse af nyheder, tilbud eller information via e-mail/SMS.

Retsgrundlag

- Sundhedsjournaler: Jeg er forpligtet ved lov til at føre journal (jf. Sundhedsstyrelsens regler).

- Kundeoplysninger: Behandles efter databeskyttelsesforordningen art. 6 (nødvendighed for at opfylde en aftale).

- Helbredsoplysninger: Behandles efter art. 9 (sundhedsformål).

- Nyhedsbreve/markedsføring: Kun efter dit aktive samtykke.


Opbevaring og sletning

- Journaler opbevares i mindst 5 år efter seneste behandling, jf. Sundhedsstyrelsen.

- Andre oplysninger (fx kontaktinfo) slettes, når de ikke længere er nødvendige.

- Data opbevares sikkert – enten i aflåst skab eller i elektroniske systemer med adgangskode.

Dine rettigheder

Du har ret til:

- Indsigt i de oplysninger, vi har om dig.

- At få rettet urigtige oplysninger.

- At få slettet oplysninger (medmindre vi er forpligtet til at gemme dem).

- At gøre indsigelse mod visse former for behandling.

Ønsker du at bruge dine rettigheder, kan du kontakte mig på ovenstående oplysninger.